Referencer

Referencer

 

 

Vi har solid erfaring med udvikling og styring af projekter fra vores samarbejde

med den offentlige og private grønne sektor samt kendskab til de udfordringer,

bygherre og leverandør kan opleve i forvaltningen af udearealer.

 

BIOFOS

 

Danmarks største spildevandsselskab

 

BIOFOS tog i efteråret 2016 første skridt til et udbud, som skulle konkurrenceudsætte plejen af de grønne områder på selskabets rensningsanlæg, pumpestationer og regnvandsbassiner.

 

Et dialogmøde med interessenter skabte imidlertid usikkerhed om den beskrevne kvalitet i udbuddet ville sikre den nuværende kvalitet.

 

Stendalhus blev hyret til at gennemgå udbudsmateriale og arealregistrering, ud fra et ønske om fortsat uændret kvalitet.

 

Ref. Thommy Ploug – Servicechef, BIOFOS

NÆSTVED HAVN

 

”Porten til Europa”

 

Næstved Havn er en kommunalt ejet havn beliggende centralt i Næstved by.

Havnen ejer arealer både i Næstved by og i Karrebæksminde.

 

Næstved Havn ønskede i 2013 at konkurrenceudsætte plejen af havnens grønne arealer herunder renhold.

 

Stendalhus blev valgt til at udarbejde udbudsmateriale og arealregistrering samt gennemføre udbuddet.

 

Ref. Jesper Møller Petersen – Direktør, Næstved Havn

SLAGELSE KOMMUNE

 

Grf. Rosenkildeparken

 

I Slagelses nordlige del ligger den gamle åndssvageforsorg Andersvænge;

i dag Rosenkildeparken.

 

Institutionen blev anlagt i 1940-erne, og fremstår i dag som et stort samlet grønt område, omend skiftende offentlige tilhørsforhold og ankomsten af boligforeninger har betydet en lille opsplitning af helhedsindtrykket.

 

Grf. Rosenkildeparken ønskede at udbyde driften af sine grønne arealer samt vintertjeneste.

 

I samarbejde med Stendalhus blev der skabt et lokalitetstilpasset udbudsmateriale og en tilhørende arealregistrering. Stendalhus var projektstyrende på hele udbudsprocessen og gennemførte også selve udbuddet.

 

Et efterfølgende ønske fra Grf. Rosenkildeparken om udfærdigelse af en forvaltningsplan, som igen vil føre området tilbage til en samlet grøn helhed, kunne desværre ikke samle flertal i bestyrelsen.

 

Ref. Anders Frandsen – Afdelingsleder, ACV

NÆSTVED KOMMUNE

 

Kvalitetshåndbog for pleje af grønne arealer

 

Næstved kommunes grønne arealer blev og bliver driftet af dygtigt fagpersonel, men i et offentligt perspektiv er det vigtigt også at kunne kommunikere entydigt i forhold til kvalitet.

 

I sin tid som parkchef ved Næstved kommune skabte Michael Kornbech i samarbejde med virksomhedens medarbejdere ”Kvalitetsbeskrivelse for drift af grønne områder – Næstved Kommune” med tilhørende arealregistrering.

 

Et stort arbejde som skabte et solidt grundlag for en fremtidig ensartethed i plejen uanset hvor man mødte et grønt område i kommunen.

 

Ref. Michael Kornbech – Driftschef, Næstved Kommune

REGION SJÆLLAND

 

Koncernservice

 

Koncernservice er en tværgående enhed i region Sjælland som bl.a. varetager forvaltningen af de grønne arealer på regionens sygehuse.

 

I 2012 var der politisk flertal til en konkurrenceudsættelse af plejen af de grønne arealer. Region Sjælland ønskede af afgive kontrolbud. At konkurrenceudsætte en serviceydelse er en stor forstyrrelse i en organisation som påvirker alle medarbejdere.

 

I samarbejde med Koncernservice blev Stendalhus ansat i en midlertidig projektlederstilling, som skulle forberede enhedens medarbejdere på konkurrenceudsættelsen, samt beregne regionens kontrolbud.

 

Med ansættelsen af Stendalhus fik Region Sjælland adgang til in-house ekspertise og et nødvendigt ressourceoverskud til at håndtere kommunikation mellem ledelse/politikere og ”manden på gulvet”.

 

Ref. Christian Thomsen – Afdelingschef, Koncernservice

STENDALHUS

 

v. Michael Kornbech

Herlufsholm Allé 167, 4700 Næstved

CVR: 27172229

KONTAKT STENDALHUS

 

Tlf.: 22 20 10 10

Mail: michael@stendalhus.dk

FIND OS OGSÅ HER

Copyright © All Rights Reserved